Gode råd til dig, der skal til at tage kørekort:

 

Jeg håber naturligvis, at du vælger mig som din kørelærer. Det betyder meget for mig at yde en god serviceog at sørge for, at alle elever får deres kørekort, så billigt, nemt og hurtigt som muligt. Jeg har en række gode råd til dig, som du kan bruge, når du skal vælge køreskole, og når du er i gang med at tage dit kørekort.
Held og lykke med dit kørekort!

Kvaliteten afhænger ikke af prisen

Jeg tager den pris, der er rimelig, for den ydelse, som skal til, for at du kan få dit kørekort på den bedste måde. Du får, med andre ord, hvad du betaler for. Det er i mine øjne god kvalitet

Økonomien skal ikke styre dig

Normalt skal det ikke være nødvendigt, at du skal skulle låne penge for at tage et kørekort. Det er en meget bedre idé at spare op til at tage et kørekort, i stedet for at sætte sig i gæld.
Du skal meget gerne kunne bruge hele din energi på art lære, og ikke tænke så meget på økonomi.

Tingene forandrer sig

Måske har dine forældre eller en god ven taget kørekort for lang tid siden, og de vil gerne give dig gode råd. Men husk, at tingene forandrer sig. Biler er anderledes nu end for 20 år siden og også færdselsloven bliver ændret. Det du skal lære, skal passe til nutiden og ikke til det, der var engang.

Lektionsplanen er vigtig

Loven siger, at du skal have din egen lektionsplan, når du tager kørekort. I lektionsplanens står der, hvad du skal lære.
Husk, at du skal følge med i planen, så du er helt sikker på, at du bliver undervist i det, loven siger du skal. Og det er vigtigt, at du får den undervisning, som du betaler for.
Alle mine elever får naturligvis deres egne lektionsplaner.
Skriv selv ned i din egen lektionsplan hvornår du har undervisning. Skriv dato og tidspunkt for din undervisning, det gælder både undervisning i teori og kørsel.
Skriv aldrig under på undervisning, du ikke har modtaget. Det er meget ulovligt. Desværre er der nogle kørelærere der taget for let på det. Hvis du accepterer det, snyder du dig selv.

Tid spiller også en rolle

Du bør sikre dig, at den kørelærer, du vælger, har tid til at køre med dig hver uge, enten 2 gange a 45 minutter eller to gange i træk. Jo længere tid, der går mellem dine kørelektioner, jo mere glemmer du fra gang til gang. Hvis der går for lang tid mellem køretimerne, risikerer du, at du får brug for alt for mange ekstra kørelektioner.
Hvis den kørelærer, du har valgt, ikke kan love dig at køre 2 x 45 minutter om ugen, så vælg en anden køreskole.

Det er bedst med én lærer

Vælg en køreskole, hvor du kører med den samme kørelærer i alle dine kørelektioner, og det bør også være den samme, der underviser dig i teori. Hvis det er en anden, der underviser dig på manøvrebane og KTA/glatbane, skal du vælge en køreskole, der har helt klare retningslinjer.
Jo flere forskellige, der underviser dig, jo mere forvirrende kan det være. Du risikerer at meget længere tid end nødvendigt på at lære at køre bil. Og du risikerer, at det bliver dyrere end nødvendigt.

Stil krav! Det er dig, der betaler

Stil krav til din kørelærer. Du betaler for dit kørekort og du har krav på at få en seriøs og god undervisning.

Du skal behandles ordentligt

Hvis din kørelærer taler uhøfligt til dig, så sig, at du ikke kan acceptere det. Du betaler ikke en 400-600.kr i timen for at blive behandlet dårligt. Der er eksempler på kørelærere, der råber ad deres elever eller skælder ud. Du har fortjent bedre!

Skift, hvis du ikke er tilfreds

Oplever du, at du ikke får det, du betaler for, så har du til enhver tid ret til at skifte til en anden køreskole. Kørelæreren skal udlevere dine papirer, så du kan komme videre ved den nye kørelærer. Du skal selvfølgelig huske at betale for de lektioner, du har fået.

Lille bil, store fordele

Måske drømmer du om at komme ud at køre i en stor flot bil. Det skal nok lykkes en dag, men det er ingen fordel at tage undervisning til kørekort i en stor bil. Som nybegynder er det nemmere at køre i en lille bil, og når du først har lært at køre bil, kan du nemt køre store biler også.