SÅDAN KOMMER DU I GANG
Du kan begynde undervisningen, når du er 16 år og 9 måneder.
Undervisningen i teori foregår i hold med 6-10 elever, og normalt starter der et nyt hold hver 6. uge. Abdi laver et skema til dig, så du kan se, hvornår du skal til teoritimer. Køretimer kan I ikke aftale på forhånd. Det aftaler I fra uge til uge.
Inden du begynder, er det en god ide at sikre dig, at du står foran en periode, hvor du ikke har andre vigtige opgaver på skole eller arbejde. Det er vigtigt, at du kan bruge den tid og de kræfter på kørekortet, som der er brug for.
Får du kørekort til bil som 17-årig, skal du køre med ledsager om aftenen og natten
Du kan tage kørekort til bil, når du er 17 år. Med et kørekort til kategori B må du køre personbil og varebil.
Tager du kørekort til bil som 17-årig, gælder der særlige regler, som du skal kende til.
Hvornår kan du starte din køreuddannelse?
- Du kan starte hos en kørelærer, før du fylder 17 år.
- Du må dog først øve dig i kørsel i bil – herunder på manøvrebane – tidligst tre måneder før, du fylder 17 år.
Køreskoler planlægger undervisningen forskelligt – så spørg altid din køreskole, hvornår du kan starte.
Når du tager kørekort til bil som 17-årig:
- Skal du køre med en ledsager i bilen mellem kl. 20.00-05.00, indtil du fylder 18 år. Din ledsager skal opfylde nogle bestemte krav og underskrive en blanket, før I kører.
Din ledsager skriver under på, at personen:
- gerne vil være ledsager for dig.
- er mindst 24 år gammel.
- har haft førerret til bil, kategori B, i de seneste 5 år, og at kørekortet er taget og udstedt i Danmark.
- er i besiddelse af et gyldigt kørekort til bil, kategori B, der er taget og udstedt i Danmark.
- ikke har været frakendt førerretten betinget eller ubetinget i de seneste 5 år.
- er i stand til at føre køretøjet under kørslen.
- altid sidder på forreste passagersæde under kørslen.
- altid har sit kørekort på sig, når I kører, og hvis spurgt kan fremvise det til politiet.
- under hele kørslen er opmærksom på trafikken og kan give dig råd og vejledning.
- Har du også automatisk ret til at køre lille knallert og traktor, selvom, du ikke har taget kørekort til de 2 kategorier. Det kalder man afledt ret. Du må dog først køre stor knallert på baggrund af kørekortet, når du fylder 18 år.
- Vil dit kørekort få påført kode 141 – også kaldet en påtegning. Påtegningen betyder, at du kun må køre bil på særlige vilkår, og at dit kørekort til bil bliver først et fuldt gyldigt EU-kørekort til kategori B, når du fylder 18 år.
Samtykkeerklæring
Begge forældre eller den der har forældremyndigheden skal underskriver en samtykkeerklæring for at man må tage kørekort som 17 årig.