SÅDAN FOREGÅR FORLØBET
Når du tilmelder dig A2B Køreskolen bliver du kontaktet af Abdi, kørelæreren, og du får at vide, hvornår du kan begynde.
Undervisningen i teori foregår i hold med 9 elever, og der starter nyt hold hver 6. uge.
Undervisningen i teori foregår en gang om ugen i vores egne lokaler i butikscentret i Munkebo. Normalt får eleverne 10 teoriaftener, inden man går op til teoriprøven. En teoriaften er på to en halv time fra kl. 17 eller 19.30.
Underviseren er Abdi, kørelæreren, og han bliver normalt i undervisningslokalet, lidt efter at undervisningen er slut.
Her er der altid mulighed for at få en snak med ham, fx hvis der er noget, du er usikker på. Der er aldrig forkerte eller dumme spørgsmål. Det vigtigste er, at du bliver sikker på, hvad du skal kunne, så du består prøven nemt og hurtigt.
Har du problemer med transporten til undervisningen, kan du aftale med Abdi, at han kan hente dig. Det gælder også køretimerne, der ofte kan tage udgangspunkt, hvor du bor. På den måde gør Abdi meget for at være fleksibel, så det bliver så nemt som muligt for dig. Køretimen slutter også hos dig, så du ikke skal tænke i transporten hjem efter undervisningen.
En køretimer er normalt på halvanden time, men måske vurdere du og Abdi at det er bedre at nøjes med kortere tid. Så kan det selvfølgelig også lade sig gøre.
Når du går i gang med køretimerne, vil du mellem 1. og 3. teoriaften komme ud at køre på et manøvreanlæg, også kaldet kravlegården. Det foregår under trygge forhold, hvor du ikke skal tage hensyn til en masse andre bilister. Efter den sidste teoriaften skal du på glatbane.
De fleste køretimer foregår i Odense eller Nyborg, hvor du også skal op til køreprøve. Du skal naturligvis også prøve at køre på motorvej. Vi kører måske en tur til Tyskland.
Du vil typisk være klar til køreprøven efter cirka 10 uger, men jeg indstiller dig ikke til prøven, før jeg er ret sikker på, at du er klar.